Wraps er en populær og nem spise, især blandt børnefamilier. Det er også populært herhjemme og her får du opskriften på vores mest populære wrap med halloumi og guacamole – hjemmelavet selvfølgelig.
Det er en vegetarisk wrap, så hvis du er vegetar kan du også være med på denne opskrift. Udover halloumi og guacamole er der en masse friske grøntsager i den.
Halloumi wraps med guacamole
Equipment
- 1 stor stegepande
- 1 bradepande til ovnen
- 1 hvidløgspresser
Ingredienser
- 1 pk tortilla wraps
- 2 pk halloumi
- 2 stk avocado
- 3 fed hvidløg
- ½ stk citron
- 3 tsk creme fraiche 18% el. 38%
- ½ tsk mayonaise
- ½ stk spidskål
- ½ stk agurk
- 150 gram cherrytomater
- ½ pk blandet salat
- 1 tsk oregano
Sådan gør du
- Find alle ingredienser from og klargør alt grønt: pil hvidløg, udkern avocadoer og skyl spidskål, cherrytomater, agurk og salat.
- Tænd ovnen på 100℃, så den er klar til at varme tortilla brød i.
Halloumi
- Skær halloumi ud i 1 cm tykke skiver.
- Hæld olivenolie på stegepanden og tænd for varmen (ca. 6 ud af 9). Pres 2 fed hvidløg ud på panden og fordel det nogenlunde.
- Fordel halloumi på stegepanden, og drys oregano udover den. Steg i X
Guacamole
- Mens halloumi steger færdig, kan du begynde at lave guacamole. Tag de halve udkernede avocadoer og skær små tern i dem alle med en skarp kniv. Tag avocadoen ned i en skål, hvor du kan mose den let med en gaffel. Sørg for at der bevares lidt stykker i den. Er du til en helt smooth guacamole, så kan du blende den.
- Tilsæt creme fraiche, citron, et presset fed hvidløg og mayo. Bland det hele godt sammen, tildæk den og stil den på køl til resten af maden er færdig.
Snit grøntsager
- Skær tomater i kvarte.
- Snit spidskål fint.
- Flæk den halve agurk på langs og skær i skiver.
- Anret det sammen med den blandede salat på et fad.
Steg halloumien med smag
Halloumi er ost og derfor kaldes det også grillost. Ost har en del smag i sig selv og god salt smag, hvorfor man sagtens bare kan stege halloumi uden at marinere det eller på anden måde krydre det, hvor det så stadig vil smage godt.
Ofte spises halloumi også sammen med noget andet der har masser af smag, i dette tilfælde guacamole og friske grøntsager, hvorfor man heller ikke behøver at krydre sin halloumi.
Jeg kan dog godt lide at krydre halloumi alligevel, så det får lidt ekstra og mere nuanceret smag. Det kan også gøres rigtig nemt, hvorfor der ikke er nogle dårlige undskyldninger for ikke at gøre det.
Til disse halloumi wraps har jeg krydret halloumien med hvidløg og oregano. Jeg laver halloumi “marinaden” direkte på panden, så det bliver så nemt som muligt. Du kan finde opskriften på halloumi marinaden her, men du kan også finde den som en del af denne opskrift på halloumi wraps.
Simpel guacamole
Den anden hovedingrediens i disse wraps er guacamole, og halloumi og guacamole går rigtig godt i spænd sammen.
Hvis du har fundet nogle modne avocadoer, så gælder det om at lave din guacamole så simpel som muligt, så det er så tæt på at være ren avocado som overhovedet muligt. Det giver klart den lækreste smag.