Havregrød med hørfrø

Her er en lille variation på en havregrød opskrift, der kan være med til at gøre at du ikke bliver træt af at spise havregrød.

Hørfrøene giver både et flot udseende til grøden, som du kan se på billedet, men der er også mange gode egenskaber ved hørfrø, hvilket du kan læse mere om under opskriften.

Havregrød med hørfrø lavet på vand

Havregrød med hørfrø

Simpel og nem havregrød med ekstra fibre fra hørfrø.
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 10 minutter
Ret Mellemmåltid, Morgenmad
Antal 2 portioner

Equipment

  • 1 kasserolle
  • 1 decilitermål

Ingredienser
  

  • 1 dl havregryn
  • dl vand
  • 1 spsk hørfrø
  • salt

Sådan gør du
 

  • Bland havregryn, vand, hørfrø og salt svarende til hvad der kan være mellem to-tre fingerspidser, i en lille gryde.
  • Tænd for blusset på middelvarme. Ved et blus der går op til 9, stil det da på 5. Rør jævnligt rundt i havregrøden til den koger og har den ønskede konsistens. Den skal stå over blus i ca. 8 min.
  • Tag af blus og hæld over i en tallerken ligeså snart den er færdig.
  • Drys med kanel, frisk frugt, mandler eller hvad du foretrækker at bruge som topping til din havregrød.
Keyword grød, havregrød, hørfrø

Hørfrø har mange gode næringsstoffer

Der er flere gode ting ved hørfrø, men nogle af de bedste er det høje protein indhold og det høje indhold af kostfibre.

En spiseske hørfrø, som du skal tilføje til denne opskrift på havregrød, indeholder ca. 2 gram protein. Helt generelt indeholder hørfrø 25 g protein pr. 100 g hørfrø.

Derudover er der et højt indhold af kostfibre på 30 g per 100 g hørfrø. Kostfibre er med til at holde gang i fordøjelsen, og tilsætter du hørfrø til din havregrød, der i forvejen har et godt fiberindhold, så bliver dine tarme glade.

Hørfrø næringsindhold pr. 100 gram*:

  • 464 kalorier
  • 31 g fedt
  • 35 g kulhydrat
  • 25 g protein
  • 30 g kostfibre

*næringsindholdet kan variere alt efter hvor du finder information og hvilke hørfrø du køber. Denne data kommer fra DTU Fødevarerinstituttets frie fødevarerdata.

Skriv en kommentar

Opskrift Vurdering