Croque madame med avocado (og spejlæg)

Croque Madame er en af mine absolut yndlingssandwiches. Den er cremet, sprød og mættende, det bliver nærmest ikke bedre.

Og dog, for i dene opskrift er der tilføjet avocado til den, hvilket er en sublim tilføjelse hvis du spørger mig, men også en god tilføjelse hvis du vil lave en vegetarudgave af Croque Madame hvor du fjerne skinken og topper den med avocado i stedet for.

Klassisk Croque Madame med spejlæg

Du kan sagtens bruge denne opskrift til at lave en klassisk Croque Madame, så skal du bare ikke tilføje avocado til den.

Den eneste forskel på denne Croque Madame opskrift og en klassisk Croque Madame opskrift er nemlig avocadoen på toppen. Derudover indeholder det en Croque Madame skal og har endda et spejlæg på toppen, som er kendetegnet ved en Croque Madame.

croque madame avocado

Croque Madame med avocado

Klassisk Croque Madame med en lille lækker tilføjelse i form af frisk avocado på toppen sammen med spejlæg.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Aftensmad, Brunch, Frokost, Mellemmåltid, Morgenmad, Snack
Køkken Fransk
Antal 2 personer

Equipment

  • 1 stegepande
  • 1 ovn

Ingredienser
  

  • 4 skiver franskbrød
  • 2 stk æg
  • 1 stk avocado
  • 2 skiver skinke
  • 4-8 skiver ost antal afhængig af størrelse, men skal dække franskbrød
  • mayo og sennep evt. sennepsmayo
  • smør

Sådan gør du
 

  • Tænd for ovnen på 200 grader almindelig ovn. Klargør en bradepande med bagepapir. Fyr op under en stegepande med en god klat smør på middelvarme (5 ud af 9).
  • Start med at skære 4 skiver franskbrød (2 skiver pr. person) og fordel dem på bradepanden. Smør to af skiverne med et godt lag mayo og de andre to med sennep (pas på hvis du har valgt en stærk sennep). Hvis du har valgt sennepmayo, så skal du bare smøre et rimeligt lag på alle skiver.
  • Når stagepanden er varm, lav to spejlæg på den. Lad dem stege til dine croque madame er færdige i ovnen. De skal have en brun sprød kant.
  • Fordel halvdelen af osten på den skive med mayo og læg en skive skinke oven på. Fordel resten af osten ovenpå skinken. Læg brødskiven med sennep ovenpå.
  • Smør nu den øverste skive franskbrød med smør, det giver en flot gylden og sprød overflade på din Croque Madame.
  • Put bradepanden i ovnen og bag i ca. 10 min. el. tilde har en smeltet ost og flot gylden overflade på den øverste skive franskbrød.
  • I mellemtiden skal du flække avocadoen på langs og skære de to halve avocadoer i skiver.
  • Tag Croque Madame ud af ovnen og servér på en tallerken med spejlæg og avocado på toppen.

Noter

Denne opskrift på Croque Madame fungerer også uden avocado, men det giver et lidt frisk indspark i en ellers tung og fed ret.
Du kan også nemt lave en Croque Madame vegetarisk ved at udelade skinken og kunne putte ost i. laver du en vegetarisk Croque Madame vil jeg anbefale at du lægger avocado på toppen eller erstatter skinken med avocado indeni den.
Keyword croque madame, sandwich

Vegetar Croque Madame

Skriv en kommentar

Opskrift Vurdering