Croque Madame med avocado
Klassisk Croque Madame med en lille lækker tilføjelse i form af frisk avocado på toppen sammen med spejlæg.
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 10 minutter min
Samlet tid 20 minutter min
Ret Aftensmad, Brunch, Frokost, Mellemmåltid, Morgenmad, Snack
Køkken Fransk
- 4 skiver franskbrød
- 2 stk æg
- 1 stk avocado
- 2 skiver skinke
- 4-8 skiver ost antal afhængig af størrelse, men skal dække franskbrød
- mayo og sennep evt. sennepsmayo
- smør
Tænd for ovnen på 200 grader almindelig ovn. Klargør en bradepande med bagepapir. Fyr op under en stegepande med en god klat smør på middelvarme (5 ud af 9).
Start med at skære 4 skiver franskbrød (2 skiver pr. person) og fordel dem på bradepanden. Smør to af skiverne med et godt lag mayo og de andre to med sennep (pas på hvis du har valgt en stærk sennep). Hvis du har valgt sennepmayo, så skal du bare smøre et rimeligt lag på alle skiver.
Når stagepanden er varm, lav to spejlæg på den. Lad dem stege til dine croque madame er færdige i ovnen. De skal have en brun sprød kant.
Fordel halvdelen af osten på den skive med mayo og læg en skive skinke oven på. Fordel resten af osten ovenpå skinken. Læg brødskiven med sennep ovenpå.
Smør nu den øverste skive franskbrød med smør, det giver en flot gylden og sprød overflade på din Croque Madame.
Put bradepanden i ovnen og bag i ca. 10 min. el. tilde har en smeltet ost og flot gylden overflade på den øverste skive franskbrød.
I mellemtiden skal du flække avocadoen på langs og skære de to halve avocadoer i skiver.
Tag Croque Madame ud af ovnen og servér på en tallerken med spejlæg og avocado på toppen.
Denne opskrift på Croque Madame fungerer også uden avocado, men det giver et lidt frisk indspark i en ellers tung og fed ret.
Du kan også nemt lave en Croque Madame vegetarisk ved at udelade skinken og kunne putte ost i. laver du en vegetarisk Croque Madame vil jeg anbefale at du lægger avocado på toppen eller erstatter skinken med avocado indeni den.
Keyword croque madame, sandwich