Reklame

Skal aftensmaden være nem?

Prøv HelloFresh! Måltidskasse med lækker hverdagsmad leveret lige til døren med alt hvad du skal bruge. Sammensæt din egen måltidskasse hver uge - spar 1.199 kr. på 5 kasser.

Prøv nu - se alle måltidskasser

Bramble Cocktail

En Bramble drink er en dejlig frisk drink og passer perfekt til sensommeren, hvor danske brombær også begynder at være i sæson, og kan plukkes rundt omkring i haver el. den vilde natur.

Til denne brombær drink – der hedder Bramble – har vi brugt en hjemmelavet brombærsirup, lavet af brombær fra haven.

Hvor kommer Bramble fra?

Bramble er en meget udbredt cocktail, baseret på gin og brombærlikør. Den stammer fra 1984 hvor en bartender ved navn Brad … arbejdede på en bar i London der hed Fred’s Club, og han ville gerne skabe en britisk drink.

Valget faldt på en drink baseret på gin, der i sig selv er meget britisk, og brombær, som han havde barndomsminder om at gå og plukke i naturen.

Hvad betyder Bramble?

Navnet Bramble valgte han fordi de buske brombær vokser på, i Storbritanien kaldes ‘brambles’.

Denne Bramble opskrift følger ikke den traditionelle Bramble opskrift der består af gin, brombærlikør, sukkersirup og citronsaft.

I stedet er der mere hjemmelavet brombærsirup i drinken, ingen sukkersirup, og et lille skvæt danskvand.

Bramble Cocktail

Bramble Cocktail

Opskrift på unik Bramble Cocktail med brombær og citron.
Samlet tid 5 minutter
Ret Drinks
Køkken Britisk
Antal 1 drink

Equipment

  • 1 low ball glas

Ingredienser
  

  • 3 cl brombærsirup
  • 3 cl gin
  • 1 cl citronsaft
  • 1 cl danskvand
  • 1 skive citron
  • 2 stk brombær
  • knust is

Sådan gør du
 

  • Fyld et glas med knust is. Traditionelt skal du bruge et low ball glas, som du kan se på billedet af drinken, men du kan også vælge at bruge et andet glas du synes er flot.
  • Hæld de 3 cl gin ned i glasset.
  • Hæld 1 cl saft fra citron i glasset.
  • Hæld de 3 cl brombærsirup i glasset. Det skulle gerne falde til bunds, så man få en flot mørk farve i bunden der gradvist bliver lysere som man bevæger sig mod glassets top.
  • Læg en skive citron i toppen af drinken og et par brombær ovenpå.
Keyword brombær, cocktail, sirup

Cocktail med brombær likør

En rigtig Bramble, når du bestiller den på en bar, er lavet på en præfabrikeret likør kaldet Crème de Mûre – brombærlikør. Denne brombærlikør kan du købe hos de fleste vinhandlere.

Du kan også bruge en brombærsirup.

Skriv en kommentar

Opskrift Vurdering