Sovs er tit noget af det man ikke selv gider at stå med, og så ender man med at spise maden uden. Den smager ok, men hvis der havde været en sovs til, havde det været helt perfekt.
Den situation var vi lige ved at havne i en dag vi skulle have laks med ris. Vi havde ikke kunne finde en god færdiglavet sovs til fisk i supermarkedet, og havde derfor ikke nogen sovs til vores laks.
Da det ville blive for kedeligt uden sovs, besluttede vi os for at kaste os ud i at lave vores egen sovs til laksen. Det blev til denne lækre citronsauce med krydderurter baseret på mælk, mel og smør.
Citronsauce med krydderurter
Equipment
- 1 lille gryde
Ingredienser
- 25 g smør
- 2½ spsk mel
- 2½ dl mælk
- 2½ dl grøntsagsboullion
- ½ stk citron
- 1 håndfuld friske krydderurter eks. purløg, basilikum, persille
- salt
Sådan gør du
- Start med at finde alle ingredienserne frem og kog lidt vand til at opløse en terning med grøntsagsboullion.
- Hak krydderurterne fint. Pres evt. saften fra den halve citron i en skål. Opløs grøntsagsboullion i 2,5 dl kogt vand.
- Hæl 1 dl af mælken i en gryde, sammen med melen og rør godt sammen under opvarmning. Tilsæt resten af mælken a to omgange under omrøring.
- Hæld al grøntsagsbuillionen i gryden og rør det sammen.
- Tilsæt smøret og bring saucen i kog under omrøring. Når den er i kog skal du fortsat røre rundt mens den koger ved lav varme. Dette i ca. 5 min. eller til den har konsistens som en sauce.
- Til sidst tilsætter du citronsaft, krydderurter og smager til med salt.
Citron og friske krydderurter
Citron og friske krydderurter passer godt til fisk, og det gælder faktisk de fleste former for fisk, men særligt lys fisk og laks.
Derfor har jeg også valgt at putte citron og valgfrie friske krydderurter i denne sauce. Som du kan se har jeg hakket en håndfuld frisk purløg, persille og basilikum, men det var blot fordi det var det vi havde stående på køkkenbordet.
Der er masser af gode krydderurter du kan bruge til fisk, men jeg vil altid anbefale at du bruger friske krydderurter. Her er en liste over nogle krydder urter du kan overveje og altid få friske i dit lokale supermarked.
- Dild
- Purløg
- Basilikum
- Persille
- Timian
- Rosmarin
- Mynte
- Salvie
- Merian
- Peberrod
- Hvidløg
Denne sauce fungerer også helt udemærket uden krydderurter, bare med citron i, og du kan i virkeligheden også kaste dig ud i at prøve med helt andre smagsgivere til andre retter end fiskeretter.
Basisingredienser til en fiskesauce
Der er meget få basisingredienser til denne fiskesovs, og selve fremgangsmåden til sovsen, gør også at du nemt selv kan tilpasse dens smagsgivere og prøve dig frem.
Disse ingredienser giver en sovs til fisk du både kan servere ved siden af fisken eller hælde over fisken i et fad, for at bage det i ovnen.
Brug til fisk i ovnen
En nem måde at lave lækker fisk på og samtidig få saucen med i retten, er ved at lave fisk i fad dækket med sovs. Derefter skal det bare tilberedes i ovnen i den tid fisken normalt skal have.
Den dag jeg lavede denne sovs til fisk, var det til brug til laks i ovnen. Jeg startede med at lave sovsen, placerede mine laksefileter i et fad og hældte den færdige sovs over. Derefter putter jeg det i ovnen i 25 min. ved 180 grader.
Til det lavede jeg ris og en frisk spidskålssalat med pære og æble. Laks med sovs og ris er så nemt at lave, det smager fantastisk, og du får din ugentlige fisk. Det kan anbefales.