Kan man lave smoothie med en stavblender?

Ja du kan godt lave smoothies med en stavblender. Men når man læser smoothie opskrifter på nettet og ser videoer på sociale medier med lækre smoothies, bruges der stort set altid en rigtig blender (smoothieblender).

Det korte svar på om du kan lave smoothie med en stavblender er JA, men en stavblender er ikke ligeså effektiv som en rigtig blender, hvorfor den kan have udfordringer. Her i artiklen kan du få tips til at komme omkring de udfordringer.

Jeg laver altid smoothies med en stavblender, da jeg ikke gider at have en stor klassisk smoothieblender i mit køkken – det er bare endnu en køkkenmaskine der fylder og optager bordplads.

Kan man bruge en stavblender til smoothie?

Du kan sagtens bruge en stavblender til smoothie, det gør jeg som sagt selv til mange af de smoothies jeg laver.

En stavblender er dog ikke ligeså effektiv som en smoothieblender. Det betyder at man nogle gange skal blende lidt længere, og den kan komme lidt til kort ved større stykker frossen frugt og grønt.

Jeg har lavet en liste over de ting en stavblander kan have udfordringer med:

  • Frossen spinat i klumper, det kan godt være svært, og tage tid, at blende helt ud.
  • Hvis du selv har frosset banan, avocado el. lign. ned i for store stykker, kan det også tage tid at blende ud.
  • Frossen mango
  • Isterninger, hvis du bruger det i din smoothie, kan de glatte isterninger være svære at få fat i for en stavblender.

Det jeg selv før for at løse udfordringer med store frosne klumper, er at skylle dem lidt under rindende vand el. tage dem ud af fryseren 10-30 min. før jeg skal blende. Det kan også variere fra stavblender til stavblender hvor god den er til smoothie blending.

Sidst men ikke mindst har jeg forsøgt at stille fordele og ulemper op ved at bruge en stavblender til smoothie. Dem kan du finde herunder.

Fordele:

  • Kan sagtens blende en smoothie
  • Fylder mindre i køkkenet
  • Nem at rengøre
  • Hurtig at pakke frem, samle og pakke væk

Ulemper:

  • Kan have udfordringer med større frosne klumper
  • Giver nogle gange en smoothie med lidt klumper, selvom man synes den ser smooth ud
  • Du skal selv lægge kræfter i at få det blendet godt ud, da du styrer stavblenderen

Jeg har også lavet en artikel, der gør dig klogere på hvad forskellen på en stavblender og en blender er, samt hvilke fordele og ulemper der er ved de to.

Skriv en kommentar