Der er intet som en frisk salat – uden dressing og for mange fede og søde ting – der giver en god følelse i kroppen. Denne salat er frisk, uden dressing og så er den helt grøn!
Det er en salat man kan spise hele året, men fordi der er melon i er den selvfølgelig særlig lækker om sommeren. I vinterhalvåret hvor melonerne er knapt så lækre og saftige, kan du sagtens udskifte melon med grønne æbler, kiwi eller grønne druer.
Frisk grøn salat med melon og feta
Equipment
- 1 Skærebræt
- 1 grøntsagskniv
- 1 salatfad
Ingredienser
- 1/2 stk iceberg salathoved
- 1/2 stk agurk
- 1/2 stk honningmelon
- 1 stk avocado
- 1 bdt persille evt. bredbladet persille
- 100 g feta
- croutoner
Sådan gør du
- Start med at skyl iceberg salat, agurk og persille.
- Hak det halve salathoved og fordel det ud på salatfadet. Flæk den halve agurk på langs og skær halve skiver ud af den. Fordel dem over salaten.
- Skær melonen midt over og gem den ene halvdel i køleskabet (til morgenmad el. madpakke snacks). Fjern kernerne fra den anden halvdel af melonen og skær en halv centimeter af skrællen. Skær nu melonen ud i tern og fordel over salaten.
- Skær avocadoen i tern og hak persillen groft, og fordel udover salaten.
- Server med færdiglavet croutoner el. lav nemt dine egne croutoner at brødrester.
Sæt kulør på salaten
Du skal ikke lade dig begrænse af at jeg har vælge at lave salaten grøn, det er sundt at få grøntsager og frugter i mange forskellige farver, så du kan sagtens udskifte en af ingredienserne med en anden, for at få lidt farve på.
Du kan eksempelvis udskifte honningmelonen med vandmelon el. iceberg salathovedet med blandet salat.