Tomatsalat kommer i mange afskygninger, men uanset hvilken type tomatsalat man laver, er den næsten altid nem at lave – det er en nem salat.
Denne tomatsalat er ikke en klassisk tomatsalat, men den er nem og super lækker hvis du skal bruge en hurtig salat til aftensmaden el. en frokostsalat.
Det gode ved denne salat er at udskærings- og snittearbejdet er meget simpelt og hurtigt klaret, alt skal skære i halve, hvorfor jeg også kalder den ‘den halve salat’.
Salat med cherrytomater, agurk, oliven og feta
Equipment
- 1 fad
- 1 grøntsagskniv
Ingredienser
- 100 g cherrytomater
- 50 g grønne oliven sorte kan også du
- 100 g feta
- ½ stk agurk
- olivenolie
- salt og peber
Græsk inspireret tomatsalat
Hvis du har været på ferie i Grækenland, har du sikkert også smagt en ægte græsk tomatsalat. Denne salat falder ikke i den kategori, men er meget inspireret af den græske tomatsalat og ikke mindst græske ingredienser.
Græske ingredienser er selvfølge tomater, som er fantastiske når de er dyrket i den græske sommersol, men oliven, feta, agurk og ikke mindst olivenolie som bruges som en slags dressing i denne salat.
Så som du kan høre er den meget græsk-inspireret.
Grønne eller sorte oliven?
Jeg har valgt at bruge grønne oliven i salaten, men det var primært fordi det var det vi havde i køleskabet, og hvis du har fuldt med her på siden, så ved du at mindske madspild og derfor lave restemad er noget vi går op i.
Du kan ligeså godt bruge sorte oliven til salaten, men der er smagsforskel på sorte og grønne oliven, så vælg bare den du bedst kan lide eller gør som mig og tag resterne af dem der står i køleskabet.