Om os

Hej med dig, og tak fordi du viser en interesse i vores madblog Foodlicious.dk. Vi er en familie på fem – mor, far og tre børn – der går meget op i dagligdagens mad, og mange af de ting vi har lavet, er ting vi i høj grad selv finder på eller på anden vis sætter vores eget præg på.

Vi vil gerne have af madlavning skal være sjovt, nemt (overskueligt med børn), sundt og børnevenligt. Det er ikke altid at en opskrift kan leve op til alle fire ønsker, slet ikke med vores børns svingende appetit og kræsenhed, men der skal også være plads til bare at spise en rugbrødsmad.

Madbloggere? Aldrig i livet!

Man skal aldrig sige aldrig, for nu er vi vel per definition madbloggere.

Men udgangspunktet var nok for os begge at vi aldrig skulle være direkte bloggere og poste personlige ting, såsom hvad vi spiser og laver af mad, men det er vi altså endt med at gøre alligevel.

Dog har ingen af os lyst til at være offentlige personer, og derfor ligger vi heller ikke stor vægt på hvem vi er her på Foodlicious (i hvert fald ikke som det er nu). Derimod vil vi rigtig gerne have fokus på de mange opskrifter vi deler.

Glade amatørkokke

Vi har ikke nogen gastronomisk baggrund og har aldrig arbejdet med mad, men vi elsker mad.

Vi har altid lavet vores egen mad og aldrig været bange for at prøve nye ting, søge inspiration, følge en opskrift fra nettet el. en kogebog, ligesom vi også tit sætter vores eget præg på retter vi finder andre steder, fordi vi synes der mangler lidt i opskriften.

Nem mad alle kan være med på

Du vil finde opskrifter på mange klassiske retter, som du også kan finde mange mange andre steder, men der hvor vi gerne vil gøre det anderledes, er at alle skal kunne være med.

Det gælder hvad end der er den studerende der har et stramt budget, den enlige mor/far med flere børn der ikke har tid, pensionisterne der gerne vil lave noget mad sammen – alle skal kunne være med.

Selvom vi har mange klassiske opskrifter, så er de ofte lavet på en nem og ligetil måde uden for mange dikkedarer, tag f.eks. denne opskrift på pommes frites i ovnen.

Ny fremgangsmåde

En af de ting der altid har manglet på opskriftsider, er at nævne præcis hvilke ingredienser der er tale om, og i hvilke mængder det nu var, når man kommer til fremgangsmåden – for det har man nemlig glemt igen når man står og laver en opskrift første gang.